Opmåling af køkken

Opmåling af køkken – præcision fra starten

Et godt køkken begynder ikke med skruer og skuffer – det begynder med præcis opmåling. Hos Montera ApS ved vi, at de rigtige mål er afgørende for, at alt passer sammen, fungerer korrekt og ser godt ud. Derfor har vi gjort opmåling af køkken til en kerneydelse og investeret i digitalt opmålingsudstyr, der sikrer nøjagtighed ned til millimeteren.

Vi tilbyder opmåling til både nye og eksisterende køkkener – uanset om du skal have skiftet køkkenbordplade, tilpasset skabe eller planlægger et helt nyt køkken.

Hvorfor vælge Montera ApS til opmåling af køkken?

Der er mange gode grunde til at lade os stå for opmålingen. Vi har foretaget over 5.000 opmålinger i hele København og ved præcis, hvor fejlene typisk sker – og hvordan man undgår dem. En upræcis opmåling kan koste dig både tid, penge og tålmodighed. Hos os får du:

  • Præcis opmåling af køkken med avanceret udstyr
  • Rådgivning og input fra en erfaren opmåler
  • Tegninger i både PDF og DXF til brug i din køkkenbestilling
  • Én fast kontaktperson og fuld kvalitetssikring
  • Gennemgang af dine ønsker og køkkenets muligheder

Vi tager os tid til at forstå dit projekt, og vi hjælper dig trygt videre – uanset om du har købt køkkenet hos IKEA, HTH, Svane eller en specialleverandør.

Vi tilbyder også IKEA hack, så du har flere muligheder når det gælder fronter, bordplader og lignende til dit nye køkken.

Sådan foregår opmåling af dit køkken

Ved opmåling af køkken, starter vi altid med en samtale. Vi lytter til dine idéer og forventninger og deler vores erfaringer med dig. Vi ved, hvad der virker – og hvad du skal være opmærksom på, før du lægger en bestilling hos køkkenfirmaet.

Selve opmålingen sker digitalt, hvilket betyder, at vi måler lynhurtigt og ekstremt præcist. Det gælder både længder, vinkler, vægforløb, rørgennemføringer og andre detaljer, som kan få betydning for indretning og køkkenmontering.

Mere om køkkenmontering

Tegninger, kvalitet og sikkerhed

Efter opmålingen gennemgår vi alle data og tegninger med dig. Du får PDF-filer, som du nemt kan læse, printe og tage med til din køkkenleverandør. Har du brug for det, sender vi også en DXF-fil, som er velegnet til digitale designværktøjer og produktion.

Inden materialet sendes til dig, bliver det tjekket og godkendt af vores teamleder, så vi er sikre på, at det lever op til vores egne interne krav for nøjagtighed og dokumentation. Det er en del af den sikkerhed og kvalitet, du får hos Montera ApS.

Opmåling af køkken i Amager, Gentofte og Valby omegn

Vi har stor erfaring med opmåling af køkken i København – især i ældre boliger, hvor vægge er skæve, og pladsen er trang. Vi dækker områder som Amager, Gentofte, Valby, og resten af hovedstadsområdet, og vi ved, hvordan man håndterer de udfordringer, som typisk følger med netop disse boliger.

Uanset om du bor i en ældre lejlighed eller i et nybygget rækkehus, får du en opmåling, der passer til netop dine rammer og behov.